AFLYST: Ja til Tekster
Tid: 24. november 15-17
Sted: Sundkrogskaj 20, 2100 København Ø
Alle beklager sig over undertekster, men de færreste gør noget ved det.
Undertekster er udskældte, uundværlige og sandsynligvis de mest læste tekster overhovedet i Danmark.
Ja til Sprog tilbyder nu et arrangement i undertekstens tegn, hvor tekster Mathias Larsen vil fortælle jer om de praktiske og sprogteoretiske overvejelser, der ligger bag undertekster. Prøv forinden at komme i tanke om eksempler på gode og dårlige tekster, så vi kan diskutere, hvornår tekstning lykkes, og hvornår det er direkte pinligt. Hvornår er tekster dejligt usynlige, hvornår skærer de jer i øjnene, og hvorfor skriver de der tekstere aldrig, hvad folkene på tv siger? Få svaret den 24. november kl 15-17. Sundkrogskaj 20, 2100 København Ø.
Dernæst skal I se, om I selv kan gøre det bedre. Vi skal i fællesskab tekste et lille tv-klip, og så skal vi forsøge at lave en god tekstning inden for de begrænsninger, der ligger. Det bliver med garanti en underholdende eftermiddag, hvor teori og praksis vil gå op i en højere enhed eller i hvert fald indgå et fornuftigt kompromis.
Tilmelding kan ske på jatilsprog@di.dk
Det er gratis at deltage. Der er et begrænset antal pladser så meld dig til i god tid. Sidste frist for tilmelding er onsdag den 16. november 2011
Startdato og tid:
24/11/2011 - 15:00 - 17:00
