EUROPA - RIG PÅ SPROG
Language Rich Europeer et nyt europæisk netværk om flersprogethed, der har til opgave at foretage en analyse af politikker og praksisser vedrørende flersprogethed på tværs af 20 europæiske lande og holde resultaterne op imod de europæiske anbefalinger. Resultaterne vil blive præsenteret i Language Rich Europe Index - et europæisk indeks for politikker og praksisser vedrørende flersprogethed. Indekset er tilgængeligt på over 20 sprog og udgives både i en papirversion og på en interaktiv hjemmeside. På grundlag af analysen vil Language Rich Europe skabe et nyt og varigt tværfagligt netværk bestående af over 1.200 beslutningstagere fra hele Europa som samles for at dele deres viden om og erfaringer med god praksis inden for flersprogethed. Der vil blive afholdt et antal arrangementer i Danmark i løbet af 2012, som tager udgangspunkt i det europæiske indeks. Tovholdere i Danmark er Brid Conneely (British Council Danmark) og Sabine Kirchmeier-Andersen (Dansk Sprognævn).
Du kan læse mere om projektet på projektets hjemmeside: http://language-rich.tumblr.com/
Venlig hilsen
Ja til Sprog
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
