Åbent brev til Børne- og undervisningsminister Christine Antorini og Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard

Kære Christine Antorini og Morten Østergaard

Ja til Sprogs Initiativgruppe sender jer hermed sine kommentarer til Undervisnings-ministeriets og Forskningsministeriets Arbejdsgruppe for uddannelse i Fremmedsprogs rapport Sprog er nøglen til verden.

Initiativgruppen er grundlæggende enig i arbejdsgruppens analyser, deler dens bekymringer og støtter i det store hele dens anbefalinger.

Initiativgruppen ønsker dog at føje enkelte supplerende bemærkninger til arbejdsgruppens anbefalinger:

Ad Anbefaling 27:

Arbejdsgruppen anbefaler, at der ”tages initiativ til en undersøgelse af translatør- og tolkeområdet, herunder særligt det fremtidige behov for tolke og translatører,” og vil foreløbig gerne bidrage med følgende overvejelser:

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der her er tale om to-tre forskellige professioner og uddannelsesområder, som alle kræver opmærksomhed:

1)”Translatør” er en beskyttet titel, der som hovedregel tildeles personer, der har gennemgået en cand.ling.merc.-uddannelse. Translatører tolker ofte, nogle af dem simultant (konferencetolkning) og mange af dem konsekutivt ved forretningsmøder, i retten osv. Nedskæringer/nedlæggelse af sprogfag ved handelshøjskolerne har gjort det vanskeligt, hvis ikke umuligt, at uddanne sig til translatør i en række sprog.

2) Konferencetolke leverer som oftest simultantolkning. De har som regel en akademisk sproguddannelse og desuden en specialuddannelse i konferencetolkning. Der eksisterer i skrivende stund ikke nogen konferencetolkeuddannelse i DK. I løbet af få år vil der være mangel på kvalificerede danske konferencetolke ved EU-institutionerne og på det private marked. Det bør sikres, at der udbydes undervisning i konferencetolkning ved en af landets højere læreanstalter. En sådan uddannelse kunne måske etableres i samarbejde med EU-institutionerne. Det ville i hvert fald være nyttigt – og oplagt – at oprette den som en international uddannelse, der henvender sig til dygtige unge mennesker fra hele EU/Europa/verden.

3) De tolke, der arbejder i sundheds- og socialsektoren, hos politiet og ved domstolene, har meget forskellig baggrund. En del af dem har ikke nogen uddannelse i tolkning (eller i sprog eller i noget andet relevant). I alle de nævnte sektorer opfattes det som et meget stort problem, at kvaliteten af den tolkning, der bruges, er så svingende. Der bør oprettes en uddannelse i social og medicinsk tolkning samt i retstolkning. Der bør desuden indføres en certificeringsordning for tolke, der ønsker at arbejde i disse sektorer, og offentlige instanser bør forpligtes til kun at bruge certificerede tolke. Lignende ordninger findes i bl.a. Sverige, Nederlandene og Australien.

Ad Anbefaling 30:

For 30 år siden kunne lærere ved det humanistiske fakultet ved KU gå ud fra, at de studerende var i stand til at læse tekster på engelsk, tysk og fransk foruden dansk. For 5-10 år siden kunne de studerende groft sagt læse enten tysk eller fransk foruden engelsk, og i dag kan de, lige så groft sagt, kun læse engelsk. (Det samme gælder formentlig en stor del af de lærere, der er blevet ansat i de senere år). Det ville potentielt højne kvaliteten af undervisningen, hvis man igen kunne undervise på grundlag af andet end dansk- og engelsksprogede tekster.

Ad Anbefaling 31:

Det bedste ville naturligvis være, hvis sprogundervisningen kunne integreres i studierne og altså være gratis, men hvis det ikke er muligt, kunne man overveje at supplere en sådan ordning med betalingskurser – forudsat selvfølgelig, at priserne sættes sådan, at de studerende faktisk har råd til at gå på kurserne.

Ad Anbefaling 32:

Der er helt åbenlyst brug for et Dansk Fremmedsprogscenter. Initiativgruppen er ikke enig med arbejdsgruppen i, at vejen bør banes af en styregruppe, men finder, at en ministerbeslutning vil være den bedste, hurtigste og mest konstruktive løsning.

Arbejdsgruppens rapport omtaler ikke modersmålsundervisning for børn med et andet modersmål end dansk. Det er Initiativgruppens opfattelse, at man bør genindføre adgangen til gratis modermålsundervisning. Der er gode integrationspolitiske og pædagogiske grunde til at gøre det, og det vil – i denne sammenhæng – først og fremmest gøre det muligt for det danske samfund at udnytte den betydelige ressource, at en del af dets borgere i kraft af deres familiebaggrund potentielt har privilegeret adgang til et ekstra sprog. Tosprogethed bør mao. ikke anskues som et problem, men som en ressource.

Venlig hilsen

På Initiativgruppens vegne

Thomas Harder

(Formand for Initiativgruppen)

Initiativgruppen består af:

Forfatter og adjungeret professor ved CBS Thomas Harder; uddannelseschef Charlotte Rønhof (DI); professor Kirsten Refsing (KU); lektor og formand Frank Østergaard (Fransklærerforeningen); formand Jens Raahauge (Dansklærerforeningens Hus); institutleder Sven Halse (AU); ph.d, dr Henrik H. Müller (CBS); Sprogkonsulent Anja Fabech Jensen (COWI); Sprogredaktør Martin Kristiansen (DR); Lektor, ph.d. Lisbeth Verstraete Hansen (CBS).

Om Ja til Sprog: www.jatilsprog.dk